Rastløs mod nordvest

Jeg venter på at blive far. I dag er min kæreste gået fire dage over termin, og selvom vi ved, at det er mere end normalt for førstegangsfødende, så er vi ved at blive rastløse.

Det betyder et par ekstra cykelture for mig. Det begyndte onsdag, hvor jeg nåede forbi Jens Galschiøts Galleri i det nordlige Odense. Jeg besøgte stedet for 10 år siden, da Operation Dagsværk lånte hans matrikel og holdte et seminar der. Ja, jeg har faktisk drukket bajere i hans tørlagte båd og ligget på hans klinker.

Senere inspirerede han mig til at dykke ned i Balkans historie. Det skete, da han på et andet seminar fortalte, at Balkan-krigene fik ham til at beskæftige sig med barberiet frem for det smukke. Det er nu en helt tredje historie.

Denne historie ligger i billedet: Koen med tungen i sandet. Jeg fik ikke spurgt om den videre meningen, men spændende og makabert var det (taget med ældre HTC-telefon).

Dallund Slot
I dag fortsatte jeg turen mod Bogense, men nåede aldrig derud. Undervejs fik jeg ondt i knæet og kondien, så da jeg så et skilt mod Søndersø, svingede jeg til venstre. Jeg kom til at tænke på Halfdan Rasmussens tekst om ‘Snemand Frost og Frøkken Tø gik en tur ved Søndersø’. Inden jeg nåede til landsbyen Søndersø, snublede jeg over Dallund Slot, som Kræftens Bekæmpelse i dag bruger som et rekreationssted for kræftramte.

Smukt sted og god historie. I 1927 overgik stedet til sygekasserne i Fyns Amt efter en filantropisk apoteker havde købt slottet på auktion. Det siger lidt om tiden før velfærdstaten, at sundhed var afhængig af almisser fra godthjertede folk. Selvfølgelig er sygekasserne også et symbol på solidaritet, men jeg kender ikke historien grundigt nok til at kloge mig på det.

På mindesten står der følgende:

Fra Ridder-Sæde
“Til Folke-Glæde
Er den Vej, som vor Slægt skal træde!
Og Skønhed skabes, hvor Godsind bygge.
Thi skønnest er det at skabe Lykke”.

Tak for det Apoteker P. Helveg Mikkelsen.

Danmarks længste runeskrift på sten
Et par kilometer tættere på Bogense stødte jeg på Glavendrup Mindelund, hvor Glavendrupstenen står. Den har Danmarks længste runeindskrift.

Mest overraskende var det, at efter den blev opdaget i 1808, var den lige ved at blive solgt til stenhuggere. Det stod der ved indgangen til mindelunden, men jeg kan ikke finde informationen på nettet.

Det var en Ragnhild, der fik rejst stenen til ære for hendes mand ved navn Alle. Han var både en Gode, en form for præst, og en Thegn, en hærfører. Stenhuggeren Sote får også lige skrevet, at han “ristede disse runer”, og så slutter teksten af med en advarelse:

“Til en ræte vorde den, som ailti denne sten eller drager den efter en anden”.

Der er vist ingen, der ved, hvad ‘ræte’ betyder, men grundlæggende fortæller Ragnhild, at folk skal holde fingerne fra hendes sten. Det er klart, at teksten bliver lang, når der både skal være kildeangivelse og trusler på stenen.

Desværre tog jeg ikke et billede af teksten ved indgangen til Mindelunden. Den hævder, at Ragnhild også har fået rejst en sten til en senere ægtemand – denne gang på Stevns. Imponerende.

Knap så imponerende var de tusindvis af fluer, der sværmede omkring festivaltoilettet, der var opstillet. Jeg vil ikke tænke på, hvornår det sidst blev tømt. Til gengæld var der et flot nyt læskur med bjælker og det hele. En ældre mand fortalte, at en borgerforeningen havde rejst pengene til det, og at der snart kommer en grill, som alle kan bruge.

AGF på fynsk
På vejen hjem kom der et glædeligt syn for en aarhusianer – AGF. Ved nærmere eftersyn står det for Allesø Gymnastik Forening, men jeg hænger mig ikke i detaljer.

Og så må drengen sgu gerne melde sig ankomst. Tak.

Leave a Reply