Tag Archives: arbejdspladser

Jobflugt fra Fyn

Jeg har leget lidt med Google Fusions muligheder for at vise data fordelt på kommuner. Det kommer ikke op på siden af DR’s lækre kort over giftgrunde og mulige giftgrunde i Danmark, men mit kort viser, hvordan data kan give en hurtig regional oversigt.

Jeg har taget tal fra Danmarks Statistiks oversigt over arbejdspladser fordelt på kommuner og opdelt efter brancher. Jeg har lagt samtlige arbejdspladser sammen for at vise den generelle udvikling i de fynske kommuner.

Krisen har ramt hårdt på Fyn. I perioden 2009-2012 er 18.191 arbejdspladser forsvundet fra de fynske kommuner, og det gør Fyn til den landsdel, hvor flest arbejdspladser er forsvundet igennem krisen.

Særligt hårdt ramt er Kerteminde, hvor hele 25 procent af arbejdspladserne er væk. Her er det klart, at den kommende tids udvikling på det tidligere Lindø Værft vil have stort indflydelse på udviklingen i antallet af arbejdspladser i Kerteminde Kommune i fremtiden.